EN FRI FUGL

EN FRI FUGL
EN FRI FUGL
Varer
 
Pris
Note
Antal
  • Vælg udgave: P-bog

    199,95 DKK

     
  • Vælg udgave: E-bog

    90,00 DKK

     

Mette Fuglsang fortæller en gribende og personlig fortælling fra sit eget liv, og hun kommer helt tæt på en masse følelser, som mange normalt ikke taler om. Hun tager kampen op mod lavt selvværd, en spiseforstyrrelse og et brudt forhold, som hun ikke kan slippe igen. Mette fortæller uden fløjlshandsker om den periode i sit liv, hvor alt blev kaos, og hvor ingen kunne forstå hende. Hun fortæller om, hvordan hun selv tog kampen op mod sin indre kritiker og lærte at følge sit hjerte, og hvordan hun endelig lærte at elske sig selv og skabe det liv, hun ønsker.

Uddrag af bogen
En overgang havde vi hindbærsnitter i fryseren. De kunne godt spises, selv om de kom direkte fra fryseren - når det nu skulle være. Og en enkelt gang var jeg så desperat, at jeg tyede til frosne pølsehorn. Pølserne var gennemfrosne, og det var absolut ingen fornøjelse at spise dem. Men det var dog trods alt mad, og det var min eneste mulighed for at stille trangen, så ned kom de.

Det værste var stadig skammen, den kunne jeg slet ikke rumme. Det var en ulidelig tanke, at Jesper skulle opdage, at jeg var så ulækker, svag og frastødende, at jeg kunne finde på at tømme fryseren for hindbærsnitter og pølsehorn, så jeg blev nødt til at skjule det. Men der forsvandt jo sjovt nok jævnligt noget mad fra vores lager, og selvfølgelig lagde han mærke til det. En dag spurgte han mig, hvor hindbærsnitterne i fryseren var blevet af.

Han vidste jo godt, det var mig, der havde spist dem, men han fik alligevel spurgt på en måde, så jeg fik lov til selv at forklare mig. Det var forfærdeligt. Jeg var den lille pige, der var blevet taget med fingrene i kagedåsen, og skammen var uudholdelig.

Om forfatteren
Mette Fuglsang er klinisk diætist og er nu i gang med at uddanne sig til psykoterapeut. Efter selv at have kæmpet sig vej ud af en spiseforstyrrelse, blev det vigtigt for hende at fokusere på psykens påvirkning på vores spisemønstre. Det har ført til, at hun nu driver sit eget firma, der hjælper mennesker med at komme ud af overspisning.

Se mere på www.mettefuglsang.dk

Forfatter Mette Fuglsang
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Juli 2015
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype P-bog og E-bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Omslag m/flapper og E-pub
ISBN Nummer
Sideantal 212
Ekstern Reference
ISBN P-bog: 978-87-93328-92-1 og E-bog: 978-87-93366-22-0