OGS DINE STJERNER

OGS DINE STJERNER
OGS DINE STJERNER
Varer
 
Pris
Note
Antal

Vi er tilbage i tiden mellem de to verdenskrige i en stadig mere foruroligende tid.

I Danmark bryder en ung pige ud fra sit forudbestemte liv på et gods, og to døve mennesker gifter sig. I Tyskland bliver en ung bagerlærling kort efter krigsudbruddet indkaldt som soldat. Og i England melder en ung radiotekniker sig til RAF. Skæbner, ingen af dem selv vælger, væver sig ind i hinanden.

På et tidspunkt i verdenshistorien, de måske havde fravalgt, hvis de havde kunnet, frister de en tilværelse påvirket af ideologier, som ikke er deres, men hvis følger påtvinges dem. I deres afmagt må de leve med voldelige hændelser, de magtfulde skaber.

Krigene skaber skel, som krydses af unge menneskers forelskelser.

Personerne i bogen er ikke forskellige fra os. Dig og mig. Tiden dengang var ikke så forskellig fra vores tid nu.

Romanen vil gøre op med begrebet ”dem” og ”os”.

 

Uddrag af bogen

Hendes krop skælver som et nervøst dyr. Vil de mon kaste bomber? Vel ikke her i Gelsted? Den lille og uanseelige stationsby på det fredelige Fyn?

Marie fryser fast til det sted hvor hun står med vandpostens håndtag i den ene og vandspanden i den anden hånd.

Mens Hans Weber stod og røg på fortovet i Kirchhain, og Marie begyndte på tøjvasken i Gelsted, havde flere end 250 tyske fly nærmet sig Danmark. Hvert sekund var flyene kommet nærmere. Jagerfly, bombefly og transportfly var buldret hen over Østersøen, bælterne og de sorte marker. Heste og køer var blevet skræmt på markerne. Jorden havde drejet sig lidt mere. Hvert sekund var katastrofen kommet nærmere.

 

Om forfatteren

Karsten Laursen (født 1945) er pensionist med en fortid som først håndværker og sidst key account manager. Han er oprindeligt fra Gelsted St. på Fyn, men bor i dag i Nyborg. Han er gift og har to voksne sønner. Også dine stjerner er hans debutroman.

Forfatter Karsten Laursen
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Oktober 2018
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 272
Ekstern Reference
ISBN