OVER ALLE GRÆNSER
OVER ALLE GRÆNSER

OVER ALLE GRÆNSER

OVER ALLE GRÆNSER
199,95 DKK

Olie og gas er vigtigere råstoffer end nogensinde. Store omkostninger er forbundet med at udvinde og transportere dem. Rørledninger fører råstofferne frem til modtagerne i skarp konkurrence med specialbyggede tankskibe.
Efter at den smukke Anna Storm med de grønne øjne er vendt hjem fra bryllupsrejse, bliver Rigsvåbnet kastet ud i jagten på en mystisk, paramilitær styrke, der med stor teknologisk færdighed saboterer installationer i en række lande. Samtidig sker et mord i det idylliske Sæby. Her drejer det sig om en helt anden slags råstoffer. 

Som i de to foregående bøger om Rigsvåbnet spiller Annas provencalske køkken også en vigtig rolle, når krigerne skal slappe af. Der er selvfølgelig opskrifter bag i bogen. God appetit!

Uddrag af bogen:
Ministeren blev afbrudt af sin departementschef, der noget usædvanligt brød ind og lavmælt gav sin foresatte en kort orientering. Ministerens ansigtskulør blev endnu mørkere og nærmede sig det apoplektiske.

”… for at skabe yderligere kaos i den betændte situation har jeg netop erfaret, at store tankanlæg på landets to raffinaderier her til morgen er sat i brand ved sprængning. Folk fra samme polske enhed er observeret på den elektroniske overvågning. De må vist hellere se at komme af sted, hr. ambassadør.”

Den polske ambassadør havde næppe forladt lokalerne med et meget sammenbidt udtryk i ansigt­et, før ministeren lod sit velkendte temperament løbe af med sig. Han greb en af sine golfkøller og slog et dræbende slag mod en kostbar porcelænsopsats, der stod på et poleret rygebord. Slaget var en fuldtræffer, der holdt to sekretærer beskæftiget i en rum tid med at samle de helt uklinkbare og derfor nu værdiløse stumper sammen.

Øvrige udgivelser:
KRIMIER
Rigsvåbnet
Guld for enhver pris
Over alle grænser
De gode græd og de onde lo
Halsløs gerning
For mange missiler
Under pres
Skudsår
Hun hang på væggen

ROMAN
Klog mand tisser ikke mod vinden


Om forfatteren:
Tom Oxager er billedkunstner og bor i Sæby ved Kattegat. Hans lærreder viser samme interesse for provencalske landskaber som for områderne langs Vendsyssels kyst. Når malegrejet hviler, morer han sig med at skrive krimier. Dette er den tredje bog i serien om Anna Storm og Rigsvåbnet. Gamle venner og fjender fra de tidligere bøger optræder i handlingen.

www.tom-ox.dk

Vægt:
350 gr.
FAKTA
Forfatter Tom Oxager
Udgivelsesår 06.09.2013
Udgivelsestype Bog
Indbinding Blødt omslag
Sideantal 183
ISBN 978-87-93076-25-9

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere