MAGIENS DIMENSIONER - EN NY VERDEN (Format epub)

MAGIENS DIMENSIONER - EN NY VERDEN (Format epub)

90,00 DKK

Model/Varenr.: ISBN 978-87-92622-79-2
stk.

LEVERINGSBETINGELSE: E-bogen bliver sendt pr. mail hurtigst muligt, når du har bestilt varen.

Historien følger to unge mennesker, ved navn Zack og Kara, der begge kommer fra en næsten perfekt metropolis, kaldet Witrome, i den futuristiske og højteknologiske verden Ilvaian. Her er teknologien bæregrund for det avancerede samfund, som lever i harmoni med sig selv. Zack og Kara starter deres efterårsferie ud med, at to mystiske mænd, der ligner nogle fra SATT (Starten af TeknologiTiden), prøver på at bortføre dem. Det mislykkes, og Zack og Kara finder et mystisk objekt, der bringer dem til den anden verden Curania, hvor magien blomstrer og er en del af naturen. Her er det gode under hårdt angreb fra den mægtigste troldmand, Morgus, som forsøger at sprede sin magt med ondskab.

Det hele virker først fantastisk og spændende, men der sker nogle helt uforudsete ting for dem, som gør, at de bliver dødsdømte i Curania, samt eftersøgte hjemme i Witrome. Dette gør, at de venskaber og alliancer, de får undervejs bliver vigtige for dem, men også at deres nye fjender bliver ekstra frygtindgydende.

De bliver derefter sat på hårde fysiske og psykiske prøvelser, da alt omkring dem ramler sammen og de hele tiden lever på kanten med døden. De ender med at blive vigtige brikker i kampen om at redde Curania fra Morgus. Undervejs lærer de, at magi måske har mere med verden at gøre end bare at være nogle tryllekunster i Curania.
268 sider.

Om forfatteren:
Stephen Dyva er født i 1987 og kommer fra vestsjælland, men er flyttet til Viborg, for at uddanne sig som Computer Graphics Artist på Animationsværkstedet i byen. Han bruger meget af sin fritid på at tegne, se film, og spille computerspil. Han har altid haft en stor interesse for science fiction og fantasy. I år 2002 fik han ideen til Magiens Dimensioner, og startede med at opbygge plottet til bogserien, for kort tid efter at arbejde på første bog i serien.

Uddrag af bogen:
"De kikker sig panisk omkring, de er blevet omringet af de mørke skikkelser, med en der skiller sig ud. Han er iført sort tøj med et rødt mønster, som tyder på, at han er lederen. Han kikker på dem, og alle deres øjne lyser op. "Tag hende," siger han og hæver hænderne, så Zack og Kara bliver lammet.

"NEJ! Ikke igen!" udbryder Zack, der stadig kan bevæge hovedet. De andre skikkelser går ind og tager fat i Sirea. "NEEEEEEJ!" udbryder Zack, og der kommer et svagt lys omkring ham. Han får løsrevet hånden og slår ud efter en af skikkelserne. Han løber over imod lederen, og inden han når at se, hvad der sker, får Zack sparket ham ned.

"HJÆLP," råber Sirea, der bliver trukket væk af skikkelserne. Kara samler den overrumplede skikkelses sværd op og går til angreb på de andre. Lige som hun hugger ud efter dem, kommer der et kraftigt lysglimt efterfulgt af røg, og de er forsvundet."