EN FREMMED KRYDSER DIT SPOR
EN FREMMED KRYDSER DIT SPOR

EN FREMMED KRYDSER DIT SPOR

EN FREMMED KRYDSER DIT SPOR
249,95 DKK

Af Christian Aziz

En dansk sømand og soldat drager i 2008 på mission ombord på HDMS Absalon for at bekæmpe pirateriet ud for Afrikas Horn. Omtrent samtidig lader en somalisk fisker sig hverve som havfrelser ansporet af et ønske om at se retfærdigheden ske fyldest. To mænd på kollisionskurs i Det Indiske Ocean. Hvor krydses deres veje, og hvem er den fremmede, når det sker?

En fremmed krydser dit spor er en medrivende fortælling om Danmark som krigsførende nation og om den mest fejlslagne stat i verden i nyere tid: Somalia. Om udsendte soldaters glæder og afsavn. Om at træffe afgørende beslutninger i ens privatliv mens man er langt væk fra de rammer, hvori det udleves, og om et helt lands lidelseshistorie samlet i ét menneskes skæbne.

Uddrag af bogen
Hvornår begynder et hav? Thomas lå i sin køje på vej gennem Det Røde Hav og funderede. Han prøvede at danne sig et overblik over alt det vand, han havde sejlet på i sit korte liv, mens han smagte på alle de ord, man brugte til at navngive, hvad der i bund og grund alt sammen blot var saltvand: Ocean. Hav. Sund. Fjord og bælt.

...

Abdi sad på stranden og stirrede ud i det endeløse mørke. Han var næsten voksen. Som så mange andre somaliere født i starten af halvfemserne vidste han ikke helt, hvor gammel han var, fordi tørkeårene i hans barndom havde ødelagt de to årlige høstsæsoner så mange gange, at deres mødre kun kunne anslå deres sønners aldre.

En dag for nogle år siden var Abdis far stævnet ud fra det sted på stranden, hvor han nu sad og lyttede til den hypnotiske brænding. Abdi havde kun været en lille dreng, der altid plagede om at komme med ud og fiske. For ham var havet dengang blot en legeplads og noget, man boltrede sig i. Hans far kom aldrig ind igen. Båden drev tom i land to dage senere. Siden den dag havde Abdi været familiens overhoved, og havet havde mistet sin uskyld.

Om forfatteren
Christian Aziz (f. 1981) er opvokset i Gladsaxe lidt nord for København. Underviser og foredragsholder. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium og efterfølgende sprogofficer i arabisk. Udsendt med det danske krigsskib Absalon på dets første togt til Afrikas Horn for at bekæmpe pirateri i 2008. En fremmed krydser dit spor er hans skønlitterære debut.

Vægt:
350 gr.
FAKTA
Forfatter Christian Aziz
Udgivelsesår 30. september 2016
Udgivelsestype P-bog og E-bog
Indbinding Omslag m/flapper og E-pub
Sideantal 270
ISBN P-bog: 9788771901016 og E-bog: 9788771902297

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere