BRONZERINGEN

BRONZERINGEN

289,00 DKK

BRONZERINGEN
Varer
 
Pris
Note
Antal

Bagsidetekst
Marcus Falck og hans team af dygtige efterforskere i afdelingen for personfarlig kriminalitet står over for to gådefulde mordsager. Tre nærmest skeletterede lig af to kvinder og en lille pige bliver ved en tilfældighed fundet nedgravet i Bronzeringen, en boplads fra yngre bronzealder, som ligger midt i det ellers så idylliske Dageløkke.
Under den intense og stærkt medieovervågede efterforskning bliver en mand kørt ned og dræbt i Nivå. Umiddelbart betragtes hændelsen som en sag om flugtbilisme, men en nærmere undersøgelse peger alligevel i en anden og mere dramatisk retning.
Marcus Falck har fået ny chef i form af den unge politiinspektør Brandur Sigurdsson. Det går ikke helt gnidningsfrit for sig, og Falck køres ud på et sidespor, men fortsætter sin egen private efterforskning bag Islændingens ryg.
Under efterforskningen i sagen om de nedgravede lig i Bronzeringen støder vicepolitikommissær Claus Danielsen på en femme fatale i Helsinge i form af den underskønne, rødhårede fysioterapeut Silvana Kristensen. Et møde, der skal vise sig at ende fatalt for ham.

Uddrag af bogen
Diana knuger hårdt om skaftet på den store, skarpslebne kokkekniv. Hun ved, at Mikael er bomstærk. At hun ikke har skyggen af en chance mod ham, hvis det skulle komme til en eller anden form for nærkamp. Men hun er fast besluttet på at sælge sig selv og lille Annabella så dyrt som muligt. Sveden tapløber af hende. Blusen er gennemblødt, og angsten er igen begyndt at tage over.

Om forfatteren
Poul Erik Larsson bor i Nordsjælland sammen med sin hustru og deres hvide schæfer. Han færdes dagligt i den omkringliggende natur, hvorfra han henter inspiration til sine kriminalromaner. Når han ikke skriver, læser han al slags litteratur.

Forfatter Poul Erik Larsson
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår 28. november 2016
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype P-bog og E-bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Omslag m/flapper og E-pub
ISBN Nummer
Sideantal 418
Ekstern Reference
ISBN P-bog: 9788771902518 og E-bog: 9788771903065